Jagten
På Brattingsborg Gods drives jagten som en forretning med bl.a. arealudlejning til konsortier, afholdelse af dagjagter og salg af forårsbukke. Dette varetages af godsets skytte og en skytteelev.
Vildtpleje og fasanopdræt
En vigtig opgave for jagten er at pleje terrænet til gavn for flora og fauna generelt samt sikre optimale levebetingelser for vildtet. Derudover driver jagten et fasanopdræt så tæt på naturens orden som mulig. Bl.a. opdrættes der delvist med skrukhøns, hvormed hønsene lærer kyllingerne, hvad de skal spise osv. Dertil kommer flere kilometer levende hegn, insektvolde og remisser, der bidrager til insektproduktion og redeskjul.
Muflonfår, havfugle og spættet sæl
På Nordby Hede, der også hører til Brattingsborg Gods, er der både dåvildt og råvildt. Det samme gælder for arealerne Bisgård og Sannholm, hvor der også er harer, fasaner og ænder.
På Vejrø, der ligger ½ times sejlads fra Stavns Fjord, findes en stor bestand af muflonfår og vilde fasaner. På og omkring øerne Kyholm, Lindholm, Lindholm Rumpe og Bosserne findes nogle af Danmarks største populationer af havfugle. På Bosserne er der endvidere en stor bestand af spættetsæl. Øerne Hjortholm, Mejls- holm og Ydersteholm ligger i Stavns Fjord, og er alle vigtige redepladser for områdets havfugle.
Jagtleje og forårsbukke
Ønsker du at leje en dagjagt eller skyde en forårsbuk, kan du kontakte skytten på
telefon 23 23 46 36
Køb af grydeklart vildt og hundefoder
Via skytten kan du også købe vildt og hundefoder af mærket Oliver´s Adult, der bl.a. består af 25% protein og 10% fedt.
Klik her for prisliste